Brygget med kærlighed til øllet
Mjels Bryghus
Vi holder åbent hver lørdag fra kl.: 10:00 - 14:00
Bryghuset er et lille familedrevet bryggeri beliggende i Mjels.
Vi elsker øl, elsker at brygge det og det kan smages.
Hos Mjels bryghus har vi en vision om at skabe spændende og unikke kvalitetsøl.
Det startede med et "Gør-det-selv" - i et bryggers på Nedervej 10. Øllet var drikkeligt og begejstringen var stor.
Herefter blev det mere og mere avanceret, mængderne blev langsomt større - så store at der ved særlig lejligheder kunne deles smagsprøver ud til eventyrlystne venner og familemedlemmer.
Roserne var store og idéen til noget større var født. De mange ubrugte kvadratmeter i laden skulle bruges til noget fornuftigt - og hvad bedre end et bryggeri?!
Mjels Bryghus blev navnet - SKÅL
Type: Blond Lager
Denne blonde lager med sin flotte gyldne farve, er en god allround øl. Med sin gode fylde og fint balancerede maltede sødme kombiner med den let frugtagtige humlesmag, og det velbalancere kulsyreindhold, gør at denne smagfulde øl trods sin store fylde ikke kommer til at føles tung. Den kan derfor let bruges både som en frokost øl eller til blot at nyde en varm sommerdag på terrassen.
ca. 6,0 % - ca. 2,0 genstande - 50 cl. flaske
Type: IPA
Beskrivelse: Denne IPA byder på en god fylde, flot rav farve og en fin kompakt skum.
Med en subtil malt og caramel sødme og tydelige noter af fyrrenåle og citrus, er denne IPA med en blød og balanceret humlebitterhed en perfekt følgesvend til både fisk og skaldyrs retter og krydrede retter, men kan bestemt også nydes som tørstslukker i gode venners selskab året rundt.
ca. 7,0 % - ca. 2,3 genstande - 50 cl. flaske
Type: Amber Ale
Beskrivelse: En flot klar rav farve og en flot skum giver anledning til høje forventninger, og smagen skuffer ikke. En let krydret smag med noter af bl.a. korriander og nelliker samt en let humlet bitterhed efterfulgt af en rund, nærmest fløjelsagtig let sødme fra den tilsatte honning, gør denne øl en unik smagsoplevelse. En god ledsager til grillmaden om sommeren eller til frokostbordet med sildemadder og højt belagte smørrebrød.
ca. 6,4 % - ca. 2,2 genstande - 50 cl. flaske
Type: Pale Ale
Beskrivelse: En kompleks og raffineret Pale Ale med en svag duft af pære og en dejlig mild og rund smag der suppleres elegant af en let humlet eftersmag krydret med nelliker og vanilje. En fantastiks sommerdrik der både kan nydes en varm sommerdag på terrassen, men som også går perfekt sammen med lette anretninger.
ca. 6,5 % - ca. 2,2 genstande - 50 cl. flaske
Type: Weissbier
Denne blanche hvedeøl har en dejlig klar gylden farve, en svag duft at citrus og et livligt spil af kulsyre. Smagsmæssigt byder den på en afdæmpet humlebitterhed, en fint balanceret delikat maltsødme samtidig med at den har et friskt syrligt bid. En perfekt sommer øl, som dog sagtens kan drikkes året rundt.
ca. 6,6 % - ca. 2,2 genstande - 50 cl. flaske
Type: Dark Lager
Beskrivelse: En mørk lager med en god fylde og samtidig en let prikken på tungen fra den fint balancerede kulsyre, som gør øllen let drikkelig. Smagen er let sødlig og maltet, men holdes fint i balance af en let bitterhed fra humlen og nogle af de lidt hårdere ristede malttyper anvendt i denne øl.
ca. 6,3 % - ca. 2,1 genstande - 50 cl. flaske
Type: Schwarzbier (Lager)
Beskrivelse: En klassisk schwarzbier med den meget mørke farve og den let brændte malt duft. Den let brændte maltsmag med en lille note af kaffe, balanceres med en let karamelagtig sødme således at den mørkristede malt og humlen ikke giver en alt for bitter smagsoplevelse. Denne schwarzbier har en god fylde, men samtidigt er kulsyreindholdet hævet en lille smule for at give en mere let oplevelse af øllet.
ca. 7,0 % - ca. 2,3 genstande - 50 cl. flaske
Type: Stout
Beskrivelse: En mørk og fyldig stout, med en kraftig smag af kaffe og chokolade. En fantastisk balanceret bitterhed og kulsyreindhold. En øl der går fantastisk godt til en god chokoladekage eller en is-dessert - eller blot nydes som den er.
ca. 6,5 % - ca. 2,2 genstande - 50 cl. flaske
Type: Dunkel Bock
Beskrivelse: En mørk, skøn og fyldig dunkel bock med blide noter af ristede malt i eftersmagen.
ca. 6,8 % - ca. 2,3 genstande - 50 cl. flaske
Type: Dark Lager
Beskrivelse: En klassisk dark lager, med en forsigtig note af kaffe og kandis, samt en let humlebitterhed. En perfekt ledsager til påskefrokosten.
ca. 5,3 % - ca. 1,8 genstande - 50 cl. flaske
Type: Mørk Ale
Beskrivelse: Denne mørke ale er smagen af jul. Let krydret med bl.a. nelliker, stjerneanis, kanel og vanlje giver den mindelser om alt det gode ved julen, og de tilsatte rugkerner er med til at give en god rund fylde, som samtidig leder tankerne hen mod julebuffeten. Med denne julebryg varer julen i sandhed lige til påske, da den gør sig godt til frokostbordet hele året.
ca. 5,2 % - ca. 1,7 genstande - 50 cl. flaske